Gå til hovedindhold

pic

Louise Høyberg
Klinisk Tandtekniker

Hvordan klinikken fungerer

Overvejer du en protese?

Gratis og uforpligtende forundersøgelse

Når du bestiller en tid hos en Klinisk tandtekniker har du måske allerede haft tandproteser i mange år, som nu er slidte eller som måske ikke opfylder dine kosmetiske eller funktionelle krav længere.

Eller måske er du kommet i en situation, hvor du nu overvejer om du skal have lavet en protese.

I begge tilfælde er det en god ide at komme til en undersøgelse for at få en afklaring på, dels hvad der findes af løsninger og dels hvilken behandling, der er den rette for dig.

Her er undersøgelser altid gratis og uforpligtende.

Kontakt

Som klinisk Tandtekniker har jeg et tæt samarbejde med din tandlæge, og du kan derfor være sikker på at få den helt rette behandling, da vi hver især bidrager med vores professionelle vurderinger.

pic

Adgang fra gaden

I Randers, Vestergade 10 og på Stationsvej 17 i Spentrup, er der direkte adgang fra gadeplan, og det er således muligt, at komme ind selvom du er kørestolsbruger. På klinikken Skomagergade i Nibe, er der adgang via en lille trappe.

pic

Tilfredshedsgaranti

Jeg er uddannet Klinisk Tandtekniker med mange års erfaring og autorisation. Når du får lavet en protese her, tilpasses den indtil du er tilfreds. Skulle du, mod forventning, ikke blive tilfreds, får du pengene tilbage.

Vores garanti

Hos mig får du hele 5 års garanti på dine helproteser samt delproteser (stel/unitors). Du vil blive indkaldt til eftersyn af dine nye proteser én gang om året. Her gennemgås dine proteser samt omkringliggende væv, slimhinder og muskler.

Dette bør overholdes for at sikre at dine proteser hele tiden er så optimale som muligt, og på denne måde opretholdes din lange garanti. Det vil sige, at hvis din protese eksempelvis revner, eller du mister en tand på protesen, så repareres skaden under din garanti.

Selvom din protese ikke er lavet her, er det stadig en god idé, at få kigget dem og dine mundforhold igennem én gang om året. - Så ring og få en tid.

Brug for hjælp til ansøgning om tilskud?

Jeg ønsker at gøre hele processen med at få en tandprotese så nem og problemfri som muligt for mine patienter. Dette inkluderer også at hjælpe med at søge kommunalt tilskud til tandproteser.

Jeg ved at det kan være en uoverskuelig proces og at det kan være en udfordring at forstå det komplekse system for tilskud til tandproteser. Jeg hjælper derfor hellere en gerne med ansøgningen til tilskuddet.

Jeg ønsker altid sikre, at alle mine patienter får den hjælp, de har brug for, for at opnå den bedst mulige behandling.

Jeg vil arbejde sammen med dig for at sikre, at du får det tilskud, du er berettiget til, og jeg vil støtte dig igennem hele processen.

Der er ingen skam i tandproteser

Hos mig er det vigtigt, at du som patient føler dig sikker, velkommen og ikke mindst tryg når du kommer ind til en behandling hos mig. Jeg ønsker at skabe en atmosfære, hvor alle patienter føler sig trygge og komfortable, når de besøger klinikken.

Jeg ved at et tandlægebesøg kan være en stressende oplevelse for nogle, især hvis man har tandlægeskræk, så jeg gør alt for at sikre, at mine patienter føler sig velkomne. En tandprotese kan for nogle være blufærdigt eller man kan måske føle skam over, at man skal have lavet en tandprotese.

Her skal det understreges, at der slet ikke er nogen skam i at få lavet en tandprotese. Faktisk er det en almindelig procedure, der kan hjælpe med at forbedre ens livskvalitet og selvtillid. Jeg har hjulpet mange patienter med at opnå et smukt og naturligt smil ved hjælp af tandproteser.

Jeg har mange års erfaring som tandtekniker og har en stor passion for mit arbejde. Jeger altid klar til at besvare spørgsmål og lytte til mine patienters bekymringer, så du kan føle dig informerede og i kontrol.

Delproteser

En delprotese erstatter de tænder du mangler, og sidder fast med bøjler på de naturlige tænder du har tilbage. En delprotese kan enten være lavet i støbt stål (en Unitor) eller i akryl materiale med metal bøjler (provisorisk protese/overgangsprotese).

Helproteser

En helprotese erstatter alle tænder i overkæbe og/eller underkæbe.

Stål eller titaniumgane. En støbt stål eller titaniumgane, er mange gange stærkere end en almindelig akryl gane og fylder og vejer mindre.

Tandkødsefterligning

Hvis du ønsker et meget naturligt udseende på dine proteser, kan der laves en special indfarvning af det lyserøde akrylmateriale, samt en behandling af overflade og tænder, så det samlede udtryk på protesen bliver meget naturtro og estetisk.

Tryklåsproteser

Efter mange år uden naturlige tænder, svinder gummerne og bliver flade. Dette er især ofte problematisk i underkæben, hvor man ofte oplever, at det bliver vanskeligt, at fastholde en protese.

Derfor kan man med stor fordel få sat tryklås implantater i ved tandlægen hvorefter protesen monteres med to tilsvarende Tryklåse som klikkes ned over. Dette medfører, at protesen sidder fast på underlaget ved såvel tale som tygning.

Immediatproteser

Immediat protesen er din første protese, idet den indsættes efter tand udtræk. I et tæt samarbejde med din tandlæge, sørges der for, at jeg står klar med den nye protese så snart tandlægen har fjernet de tænder der skal erstattes af protesen.

Når protesen er sat ind, efter tand udtræk, vil gummen svinde en del efterfølgende. Derfor tilrettes den undervejs, indtil gummen er faldet helt på plads efter ca. 4-6 mdr. Herefter skal protesen rebaseres. Det vil sige at den fyldes op med nyt akrylmateriale, for at svare til det svind, der er opstået som følge af tand udtræk.

Rebasering/underforing

Gummen/knoglen, svinder en lille smule, livet igennem, når der ikke sidder en tand i den. Derfor kan du opleve, at din protese pludselig virker løs og at du har svært ved at fastholde den.

Her kan der laves en rebasering/underforing, hvor man tager et nyt aftryk af din mund, således af protesen igen passer til underlaget.